En patrulje fattede tirsdag kl. 12.49 mistanke til to mænd og en kvinde, som sad meget uroligt i en bil, der kørte på Glarbjergvej i Randers NØ. Betjentene dirigerede bilen ind til siden og tog kontakt til kvinden og mændene, som virkede påvirkede af narko.
Østjyllands Politis specialpatrulje bankede tirsdag kl. 12.20 på en dør i en lejlighed i Randers C, hvor de havde mistanke om, at der var ulovlige stoffer. Efter den 64-årige mandlige beboer havde lukket politiet ind, ransagede betjentene hjemmet, og de fandt hurtigt frem til en del hash, som blev beslaglagt.
Mandag kl. 22.39 kørte politi og brandvæsen til Aage Beks Vej i Randers, hvorfra der var anmeldelse om brand i stuehuset på en gård. Ved ankomst kunne betjentene konstatere flammer fra tagvinduet på 1. sal og røg langs hele tagryggen.