Fest og aktiviteter til Royal Run på JOK Plads

dato

UnderVærket inviterer til en dag fyldt med festlige aktiviteter på Jens Otto Krags Plads i forbindelse med Royal Run den 25. maj. Der vil være noget for enhver smag med musik, madboder og kreative indslag for hele familien.

Dagen byder på musikalske oplevelser fra Barbro, Hvalfugl, DJ Delgado og Haletudserne. Teatergruppen Kastali’a præsenterer en kortege og danseopvisning, mens besøgende selv kan prøve kræfter med keramikmaling i samarbejde med I Hånden Randers.

Derudover bliver der mulighed for at deltage i samskabende kunstaktiviteter sammen med Randers Kunstmuseum, opleve en børnezone arrangeret af studerende fra VIA University College, samt en biludstilling og konkurrence præsenteret af Pedersen og Nielsen. Arrangementet er gratis, og der vil være noget for både løbere og dem, der blot ønsker at nyde stemningen.

Kilde: UnderVærket