Randers Realskoles 10. klasse har arbejdet med inspirerende visioner for fremtidens Randers i deres OSO-opgave, baseret på Hvidbogen Randers. Eleverne præsenterede deres idéer for et mere attraktivt, inkluderende og levende bybillede.
Fredag blev der afholdt en udstilling, hvor lokale erhvervsfolk og politikere kunne opleve kreativiteten og engagementet bag elevernes forslag. Den vindergruppe, der i særdeleshed imponerede, stod bag et visionært projekt for udviklingen af Flodbyen Randers, som vakte stor begejstring og anerkendelse.