Beredskab & Sikkerhed i Randers, Favrskov, og Djursland minder landmænd om de øgede risici forbundet med høstsæsonen, især risikoen for mark- og maskinbrande, når vejret er varmt og tørt.
De opfordrer landmænd til at vedligeholde maskiner grundigt, have slukningsudstyr klar og følge brandfareindikatorer på brandfare.dk. Derudover opfordres til, at have vand og redskaber ved hånden i tilfælde af brand. Hvis en brand skulle opstå, er rådet at ringe 1-1-2, sikre alle er i sikkerhed og kun slukke branden, hvis det er forsvarligt. Beredskab & Sikkerhed ønsker alle en sikker høstsæson.