Smykkedesigner Helga Winther skaber unik mindering til ære for elsket pap-mor

dato

Så er der nyt fra Smykkedesigner Helga Winther
"𝐒𝐡𝐚𝐤𝐞𝐧 𝐧𝐨𝐭 𝐬𝐭𝐢𝐫𝐫𝐞𝐝"

Marianne besøgte os da hun gerne ville overraske sin mand Thomas med en helt særlig ring Thomas var med til det første møde for at snakke lidt om hvad han godt kunne tænke sig og så vi kunne få målt den rigtige størrelse på ringen. Det endelige resultat har Marianne selv udarbejdet i samarbejde med os.

Bunden af selve ringen kommer fra Thomas' pap-mors vielsesring, hvor graveringen stadig kan læses med Thomas' fars navn. Vielsesringen var grundlaget for hele designet. Vi fik den smukke historie om hvordan hans pap-mor kom ind i Thomas' liv dengang han var 2 år gammel, og blev den eneste rigtige mor for ham. Han mistede hende desværre i juli måned, men i en flot alder af 96 år

Resten af guldet kommer fra Mariannes egen smykker samt den mørkeblå safir, som blev købt på en rejse engang de var på sammen. Hun havde en drøm om at der skulle indgå en opal i ringen. Hun valgte den fra en stor opal vi havde liggende, og vi fik skåret stykket specifikt ud til hende De to diamanter er købt hos os for at bringe lidt ekstra symmetri til ringen.

Marianne sagde så smukt om ringen da de kom og hentede den: "En speciel ring til minde om en speciel kvinde, som blev mor til Thomas da han var 2 år gammel. Det var et hjerte af guld der stoppede den dag."

Thomas selv sagde om sin nye ring: "Livet har ikke altid været en lige vej og det kan ringen også repræsentere med sine ujævnheder."

Vi er rigtig glade for, at vi kunne ære mindet om Thomas' mor med denne smukke og helt unikke ring. Og tak til Thomas for at være frisk på at stå model hos os

Smykkedesigner Helga Winther er kommerciel partner med VORES Randers og oplysningerne er hentet fra deres Facebookside. Støt lokalt og giv en tommel op på deres side.

Se mere om Smykkedesigner Helga Winthers på deres hjemmeside.

Denne artikel er skrevet af System.

Seneste på facebook