Randers: To kvinder frihedsberøvet efter planlagt aktion

dato

Betjente fra Østjyllands Politis Udlændingesektion var onsdag formiddag til stede i Randers i forbindelse med en planlagt aktion. Der var mistanke om ulovligt ophold og ulovligt arbejde på et sted, der blev anvendt som bordel.

Klokken 09.40 traf betjentene tre colombianske kvinder. Den ene havde et portugisisk pas og opholdt sig lovligt i landet, hvor hun også kunne tage arbejde. De to andre kvinder er 46 og 26 år.

De to kvinder blev frihedsberøvet efter hjemrejseloven og sigtet for at have udført ulovligt arbejde. De blev taget med på stationen til afhøring og sagsbehandling.

Myndighederne vurderer nu kvindernes sager. Center mod Menneskehandel skal vurdere, om kvinderne har været handlet, mens Udlændingestyrelsen skal tage stilling til, om de skal hjemsendes. Udenlandske statsborgere kan være frihedsberøvet i op til 3 x 24 timer.

Kilde: Østjyllands Politi
Mest læste artikler