Grenaa Brandstation dannede rammen om en festlig dag, da Beredskab & Sikkerhed fejrede rejsegildet for den nyrenoverede brandstation. Arrangementet blev godt modtaget, og takken blev rettet mod håndværkere og samarbejdspartnere, som har bidraget til projektet.
Beredskabsdirektør Morten Sønderby og Niels Basballe fra Beredskabskommissionen holdt taler, hvor de understregede vigtigheden af de forbedrede faciliteter for brandfolk og frivillige i Grenaa og Djursland. Med fornyede rammer og større garageplads vil beredskabet være bedre rustet til at varetage deres opgaver. Tak til Norddjurs Kommune for at prioritere brandstationens opgradering.