Randers Realskole byder lokale 3. klasser velkommen til et kidsvolley-stævne den 3. december fra kl. 9.00 til 14.00. Arrangementet er en del af et igangværende kidsvolley-forløb for skolens egne elever, og nu åbnes dørene for hele lokalområdet.
Dagen er tilrettelagt som en aktiv og sjov oplevelse med fokus på boldspil, fællesskab og god energi. Tilmelding til stævnet sker via idrætslærer Emil Bruun. Randers Realskole ser frem til at byde mange elever velkommen til en dag i sportens tegn.