I område Vest søger vi en sygeplejerleder, der vil være med til at udvikle fremtidens ældrepleje for borgerne i hjemmeplejen i Randers kommune. Du skal være med til at opbygge nye tværfaglige teams, hvor fokus er helhedspleje og større indflydelse for borgerne.
Hvem er vi
Vi er en arbejdsplads, der tænker i helheder og udvikling med stort fokus på faglige kompetencer. Vi arbejder tværfagligt og med borgerens behov og mål i centrum.
I gruppen er vi ca 35 faglige, engagerede kolleger, hvor trivsel, samarbejde og faglig udvikling går hånd i hånd. Her er ikke langt fra grin til faglige drøftelser, og vi hjælper hinanden – også når det går stærkt.
Du bliver en del af et ledelsesteam på 18 ledere og refererer til områdelederen.
Du indgår i et tæt samarbejde med teamet, hvor vi deler ansvar, opgaver og beslutningskraft.
Vi arbejder sammen om visionen; ”Sammen går vi forrest”, hvor vi har fokus på faglig ledelse og er optagede af at omsætte viden og metoder, der virker i praksis. Ledertrivsel har stor betydning for os, vi gør dette bl.a. ved at spørge ind til hinanden, lytter åbent og udvikler os sammen. Vi har fokus på at lykkedes i fællesskab.
Opgaven
Vi står overfor en spændende udvikling af ældreplejen med afsæt i Ældreloven, hvor du skal lede implementeringen og være med til at opbygge tværfaglige teams bestående af sosu- hjælper, assistenter, ergoterapeut, fysioterapeut og sygeplejersker.
Vi søger en sygeplejeleder, der i samarbejde skal lede sygeplejegruppen i overgangen og udviklingen til tværfaglige teams. Du er kulturbærer og skal turde sætte tydelig retning for medarbejderne. Du har ansvaret for den daglige drift og økonomi, samt vilje og evne til at nå fastlagte mål.
Vi søger dig, der
- Har en sygeplejefaglig baggrund, gerne med ledelseserfaring og lederuddannelse
- Har kompetencer inden for forandringsledelse og teamudvikling
- Er god til at skabe relationer og motivere medarbejdere
- Kan sætte retning og arbejde for god sammenhængskraft, og udvikle et godt arbejdsmiljø sammen med medarbejdere
- Har indsigt i ældreområdet og interesse for tværfagligt samarbejde
Alt det praktiske
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst. Ansættelsen er en fast stilling på fuldtid med ansættelse pr. 1. januar 2026.
Vi holder samtaler den 26. november.
Ønsker du at høre nærmere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte områdeleder Marianne Høegh telefon 29 37 20 71.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, vedlagt relevant dokumentation senest den 24. november 2025.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Omr VEST Ledelse, Parkboulevarden, 8920 Randers NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/83afa75c-0d29-4f5d-b921-a3dd944b354c