Randers Realskole åbnede dørene for 75 nye børn og deres familier, da førskolen havde første skoledag i går. Dagen blev en festlig og varm velkomst med både morgengymnastik, kreative workshops og leg på motorikbanen og legepladsen.
Eleverne mødte op med nysgerrighed og smil, parate til at blive en del af skolens fællesskab. Udover det sjove program, blev det også tid til at takke Realskolens Venner for gave, der inkluderede skolenet og læsebøger til de nye elever. Skolen ser frem til at skabe en tryg og trivselbaseret hverdag for de spritnye elever.