Kære medlemmer
Som nogle af jer har oplevet, har jeg over sommeren kæmpet med smerter og føleforstyrrelser i min højre arm. De er på det sidste taget voldsomt til, og det har vist sig, at det skyldes en diskusprolaps i nakken. Derfor har jeg desværre været sygemeldt siden min MR-scanning i uge 32. Jeg var i torsdags til en neurologisk undersøgelse og er efter denne sendt videre til en nerveledningsundersøgelse som jeg afventer dato på. Selvom jeg ikke må undervise eller belaste min arm, forsøger jeg stadig at bevæge mig lidt udenfor og jeg vil i den forbindelse gerne takke for de hilsner, hep, knus, blomster, opmuntring, forståelse og tanker jeg har mødt undervejs - tak!
Jeg savner jer og RGK, og glæder mig til at vende tilbage når helbredet tillader det. Indtil da er I i de bedste og kyndigste hænder hos Jakob og resten af det fantastiske team af medarbejdere i Randers Golf Klub.
De bedste hilsner
Lena
Støt lokalt og giv Randers Golf Klubs Facebookside et like og følg med i, hvad der ellers sker.
Du kan også se mere om Randers Golf Klub på deres hjemmeside.
Randers Golf Klubs Lena sygemeldt med diskusprolaps i nakken
Kilde: https://www.facebook.com/937907415002172/posts/1033159375476975