Østjyllands Politi modtog søndag klokken 19.31 en anmeldelse om et røveri på en 32-årig kvindes adresse i Randers NV. En mandlig bekendt truede hende med et baseballbat og fik hende til at udlevere et el-løbehjul. Manden kørte fra stedet med løbehjulet.
Et par timer senere anholdt politiet en 36-årig mand på en adresse i Kolind. Han virkede kraftigt påvirket af stoffer og lod sig ikke frivilligt anholde. Under anholdelsen slog han en betjent i hovedet. Betjenten kom umiddelbart ikke alvorligt til skade.
Den 36-årige blev sigtet for røveri og vold mod en polititjenestemand.
Kilde: Østjyllands Politi