Randers Cimbria inviterer skoler til basketfest i pizzaens tegn

dato

Randers Cimbria har i den seneste måned haft et mål om at inddrage byens skoler i basketverdenen ved at tilbyde undervisning i idrætstimerne. Spillerne har besøgt diverse skoler, og den fælles glæde for basketball har nu resulteret i en overvældende interesse for en særlig begivenhed.

Over 2100 elever fra 25 lokale skoler er nemlig tilmeldt et stort pizzaevent på torsdag. Her møder Randers Cimbria Værløse, og klubben markerer samtidig deres andet pokalmesterskab i træk. Der er stadig få billetter tilbage, oplyser Randers Cimbria på deres Facebookside.