Yummy Pasta markerer sit første år i Randers på lørdag, den 28. marts, og det sker med festlige aktiviteter fra klokken 12 til 15. Randers Cimbria deltager med et specialarrangement udenfor restauranten på Dytmærsken 1B.
Cimbria inviterer alle interesserede til at komme forbi, møde spillerne og dyste mod dem i forskellige boldøvelser. Der er også mulighed for at vinde spændende præmier fra både Yummy Pasta og Randers Cimbria. Det er en oplagt mulighed for lokalbefolkningen til både at fejre fødselsdagen og deltage i sjove basketballaktiviteter.