Operaen Randers afholder igen deres populære garn-bytte-dag onsdag den 15. oktober kl. 17.00. Arrangementet er en del af det ugentlige garnfællesskab, hvor lokale garnentusiaster opfordres til at bytte garn, strikkepinde og hæklenåle.
Deltagerne kan medbringe materialer, de ikke længere benytter, og bytte dem med andres for at opdage nye, spændende muligheder til kommende projekter.
Miranda har også forberedt et stort udvalg af garn, så selv dem uden byttevarer kan være med. Restmaterialer bliver enten gemt til fremtidige arrangementer eller doneret til Rusmiddelcenter Randers.