Selvhjælp Randers åbner for tilmeldinger til et nyt selvhjælpsyoga-forløb, der henvender sig til voksne over 18 år, der oplever angst.
Deltagerne vil kunne arbejde med angst gennem ro og bevægelse, hvor blide yogaøvelser og vejrtrækning er omdrejningspunktet. Efter yoga vil der være mulighed for at deltage i en selvhjælpsgruppe, hvor man kan dele og drøfte de svære ting i trygge rammer.
Forløbet starter onsdag den 24. september, kl. 14.00 – 16.00, på Slotsgade 18, Randers. Tilmelding sker ved at kontakte Maja Erikson Stern. Der kræves et medlemskab af foreningen til 150 kr. årligt.