Kylling & Co. Randers: "Vi har plads til alle og tror på dem"

Foto: Karin Bording // Kylling & Co. Randers.
Profilbillede
dato

Som en del af en stærk kæde i vækst har Kylling & Co. i Randers klaret sig flot igennem krisen og går en lys fremtid i møde. Især fordi man er i øjenhøjde med folk i byen og har plads til alle. 

Et godt eksempel på den tilgang til tingene, som man har i Kylling & Co. i Randers, kan ses på den nyeste ansættelse. Den nye butikschef, Camilla, er nemlig kun 22 år gammel, men har fået tiltroen og ansvaret til at skulle sætte sit præg på tingene.

"Vi har ansat Camilla som butikschef, da hun kommer med masser af ny og frisk energi, og kan løfte det til helt nye højder. Vi er og har været et sted, som er meget 'in' for unge mennesker, og den del skal Camilla hjælpe med at fastholde," fortæller den stolte chef, Karin Bording, som fortsætter:

"Vi har i den grad manglet de unge under skolens lukning, og her tror jeg på, at Camilla kan blive afgørende for at få dem tilbage."

Camilla er dermed et tydeligt bevis på, at tiltroen til den enkelte er stor og det hverken er alder eller baggrund, men hårdt arbejde der afgører, hvem der får chancen hos Kylling & Co. i Randers. 

"Vi lægger meget vægt på i Kylling & Co, men jeg især, at man accepterer folks forskelligheder og der er plads til alle. Vi er en blandet flok og vi kan alle byde ind med noget. Fra unge mennesker til os mere rige på erfaringer," fortæller Karin, som fortsætter:

"Så jeg tror, hvis du beder mig finde ét ord, som beskriver os, så er det rummelighed. Der skal være plads til alle og vi tror på dem."


Foto: Karin Bording // Kylling & Co. Hobro

En atypisk vej med gå-på-mod som motor
Da snakken faldt på Karins egen vej til jobbet som butiksansvarlig hos de to Kylling & Co.-butikker i Hobro og Randers, så viste en historie sig, som man måske ikke lige havde forventet.

"Jeg er udlært indenfor beklædningsindustrien og var ansat hos Sand, tøjmærket, med ansvaret for at kontrollere produktionen. Der var dog en lyst i mig til at stå på egne ben, så da der opstod en mulighed, så tog jeg den," fortæller Karin.

Karin startede Kylling & Co.-butikkerne op, henholdvis i Randers i 2011 og i Hobro i 2015, hvorefter hendes mand blev ejer og Karin ansvarlig for den daglige drift. Og her forsøger Karin at sætte sit helt eget præg.

"Jeg ansætter eget personale, og bestemmer selv hvordan driften køres. Priser og procedure omkring mad og udseende er fastlagt, da vi jo skal være genkendelige ligegyldig hvilken Kylling & Co., du møder, men vigtigst af alt, så skal vi møde kunden med et smil og ikke bruge meget tid på at være sur og negativ." 

Så ifølge Karin er det at være en del af en kæde med frihed under ansvar den perfekt kombination.

"Jeg har ikke nogen speciel erfaring indenfor faget, men et stort gå-på-mod og har lært det hen ad vejen. Det hjælper også, at man er en del af en kæde, så man ikke selv skal stå i køkkenet og trylle, men i stedet har nogle retningslinjer, som man kan sætte sit eget præg indenfor." 

Her er det især vigtigt for Karin, at man er en tydelig del af lokalsamfundet. 

"Jeg bruger især Facebook rigtig meget til at komme i øjenhøjde med folk i byen. Vi deltager også i lokale tiltag, sponsorater og tilbyder sandwich til stævner og arrangementer, hvilket dog har været rigtig svært de seneste par år, da der intet har været."


Foto: Karin Bording // Kylling & Co. Hobro

På fuld skrue med nye spændende tiltag
Ligesom mange andre, så kunne Karin selvfølgelig også mærke den netop overstået Corona-krise, men tror på, at lys fremtid venter.

"Der har selvfølgelig været udfordringer under Covid-krisen, da folk har manglet på kontorerne, i skolerne og i bylivet generelt, hvilket kunne mærkes på salget, men vi er på fuld skrue igen nu og omsætningen stiger," siger Karin fortrøstningsfuldt og understreger, at det at være en del af en stærk kæde har været vigtigt:

"Vi er et utroligt stærkt fællesskab i den her kæde. Og som en del af en kæde, så slipper jeg for at tænke på indkøbspriser, markedsføring osv. på det overordnede plan. Derfor er vi altid stærke på priser, stordriftsfordele, og har en kok tilknyttet, der konstant udvikler."

En af de helt store årsager til, at man hos Kylling & Co. i Hobro har kunne klare sig igennem krisen og nu vækster, er ifølge Karin de mange nye initiativer. 

"Vi er gode til at forny os hele tiden, hvilket er en styrke. På madfronten har vi f.eks. fået retter som Red Curry og Pasta Carbonara på menuen, hvilket er blevet taget godt imod," fortæller Karin, men minder om, at en gammel klassiker dog ikke bare overgåes:

“Det mest populære er helt klart sandwich og salatbar. Otte ud af ti vælger kylling/bacon-sandwichen, og salatbaren er virkelig populær."

Du kan se meget mere til Karin og Kylling & Co. i Randers på deres Facebookside, som du finder her.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook