Hos Full Beauty får man en tryg og god behandling

Foto: Full Beauty // Anette Kvist.
Profilbillede
dato

Ingen skal være utilpasse i dem, de er. Sådan lyder budskabet i stor grad fra Anette Kvist ejer af Beautyklinikkerne Full Beauty i Hobro og Randers. Et budskab hun brænder for, da hun selv fandt styrke i et af de behandlingsforløb, hun nu selv tilbyder. 

"Jeg har selv været igennem et behandlingsforløb hos en af mine kollegaer, som hjalp mig," fortæller Anette, som ligeledes understreger, at mødet med netop disse former for behandling gav hende en ny vej i livet, da hun stod ved en skillevej: 

"Jeg stod et sted, hvor jeg var sygemeldt og ikke kunne holde til mit gamle job mere og skulle finde en anden vej. Derfor undersøgte jeg mulighederne for at gå denne vej, da jeg selv har haft disse udfordringer og dermed gerne ville kunne hjælpe andre kvinder med samme udfordringer." 

Og hjælpe det gør Anette og hendes team bestående af to kosmetiske behandlere og en sygeplejerske i den grad. 

"Vi har virkelig god succes med hårfjerning og det vi laver. Vi er rent faktisk fuldt booket," siger Anette stolt.


Foto: Full Beauty // Anette Kvist

Alle skal have muligheden for at være dem, de ønsker at være
Der er den dag i dag stadig mange kvinder, der ikke er helt tilfredse med, hvordan de ser ud og især er kede af den hårvækst, de måske har. Og lige netop derfor har Anette og hendes team i Full Beauty deres berettigelse, da de igennem et behandlingsforløb på 6-12 behandlinger kan skabe yderst effektive resultater. 

"Mange kvinder er hæmmet pga. hårvækst, feks. i ansigtet. Men det kan også være pga. irriteret hud, når der barberes eller vokses. Her kan vi hjælpe og sørge for, at den enkelte kunde slipper for disse gener," fortæller Anette. 

Og lige netop fordi kropsbehåring for nogen kan føles som et tabu, gør de meget ud af hos Full Beauty, at ingen føler sig forkerte, når de træder ind af døren og det er muligt for alle at få en behandling - så længe man er fyldt 18 år og det godkendes af sygeplejersken. 

"Vi har en tese om, at alle skal have råd til det. Derfor er vi prismæssigt gode. Derudover kan vi godt lide, at man oplever en hjemmelig atmosfære, så man føler sig godt tilpas som kunde. Der skal være en afslappet stemning i klinikken, så man kan komme ind uden at følge sig forkert eller utryg," siger Anette.  


Foto: Full Beauty // Anette Kvist

Trygheden er i højsædet på alle fronter
Det er derfor en meget hjemlig og imødekommende atmosfære, man møder, hvis man træder ind i Full Beauty i Hobro. Trygheden ved at være dem, man er, afspejler sig også i personalet. 

”Jeg tror, at vi vinder kundernes tryghed ved, at vi er helt almindelige kvinder, der giver en god behandling. Vi er ikke fotomodeller, der står helt skarpe og giver behandlinger. Vi er almindelige, og vi vil gerne have, at det er hyggeligt at komme forbi vores klinik," understreger Anette.  

Trygheden forstærkes også yderligere af, at man er en del af Full Beauty-kæden, som sikrer gode forhold og den rette uddannelse.

"I Full Beauty har vi en dermatolog tilknyttet, hvilket er svært at få, hvis man er alene. Derudover er vi sikre på, at vi følger de gældende regler, hvilket giver en større tryghed for både os og kunderne,"

"Alle klinikker i Full Beauty-kæden er registreret i Styrelsen for Patientsikkerhed, og vi videreuddanner os løbende for at sikre et højt fagligt niveau, så man som kunde får sikre og effektive behandlinger. Derfor er alle medarbejdere certificerede og registrerede i Styrelsen for Patientsikkerhed." 

Hos de to Full Beauty-klinikker, Anette ejer, følger de med i, hvad der rører sig i beauty-branchen. Derfor er der nu også mulighed for at få fjernet tatoveringer i klinikkerne og meget mere.

"Vi laver også andet end laserhårfjerning nu. Vi laver også tatoveringsfjernelse, Carbonpeeling, fedtfrysning og mange andre ting. Jeg har også en klinik i Randers, hvor vi laver andre ting, så der er mange muligheder," fortæller Anette.

Derfor lover fremtiden godt for Full Beauty, hvor målsætningen er, at flere medarbejdere skal køres ind og Anette skal overtage alt det administrative. Derfor er Anette konstant på udkig efter nye tiltag, mens hun holder den hjemlige og trygge stemning i top.

Læs meget mere om Full Beauty på deres hjemmeside og Facebookside.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Full Beauty

Seneste på facebook