Hornbæk bag outlet der støtter sporten

Profilbillede
dato

Hornbæk Sportsforening er klar med sit første større kommercielle tiltag i det nye Hornbæk Idræt & KulturCenter, når der fra torsdag den 12. til og med søndag den 15. november åbnes for et outlet, der omfatter salg af dyner, puder, isenkram, interiør, garn og legetøj.

Sport og kommercielt salg hører sammen på den måde, at overskuddet fra de fire dage med forhåbentlig god handel kommer vores medlemmer i ungdomsafdelingerne til gode. Og når det er tilfældet, så har vi frivillige hjælpere, der gerne bidrager til planlægning og praktisk afvikling af arrangementet”, siger HSF’s Peter Thorsen, der er primus motor for outlet-arrangementet.

Vi er glade for at få denne her mulighed i samarbejde med Danish Dreams, og vi er åbne overfor andre muligheder”, fortsætter Peter Thorsen. ”Ungdommen har brug for de penge, som sådan et outlet kan kaste af sig, og vi forsømmer aldrig muligheden for at lave en indsats, der kan gøre fritidsaktiviteterne mere spændende og attraktive for vores unge mennesker”.

Outlet-arrangementet har otte åbningstimer hver dag. Der sælges dyner og puder fra Danish Dreams, isenkram og interiør fra Bloomingville og Villa Collection samt legetøj fra bl.a. Fortnite og Barbie.

Eneste minus i denne her tid er, at vi som alle andre er ramt af corona-restriktioner”, siger Peter Thorsen. ”Vi holder mandtal dagen igennem, så der aldrig er flere end det tilladte antal gæster i lokalerne. Bliver der kø, så kan vi tilbyde en kop kaffe i det fri til at fordrive ventetiden”.

Hornbæk Sportsforening venter ikke kun opbakning fra lokalområdet, men også fra Randers og oplandet. Outletsalget er det eneste af sin art i og omkring Randers. HIKC-huset bruger først og fremmest til idrætsarrangementer, men når der er plads og tid, har der allerede været afviklet adskillige firmaarrangementer, møder og private sammenkomster.

”Alt er muligt i Hornbæk. Vi hviler ikke på laurbærrene, men bruger puder og dyner fra Danish Dreams, siger Peter Thorsen.

Kilde: Hornbæk Sportsforening