Ny skin scanner hos Hair & Skin Zone ser det, øjet ikke kan se

Foto: Hair & Skin Zone.
dato

Hvordan har huden egentlig? Hos Hair & Skin Zone er det nu blevet muligt at komme et lag dybere med en ny pHformula Skin Scanner. På få sekunder analyseres huden, så behandling og pleje i højere grad kan tilpasses den enkelte.

Det kan være svært at vide, hvad huden egentlig har brug for. Pigmentforandringer, solskader og andre udfordringer kan nemlig gemme sig under overfladen, længe før de bliver synlige.

Hos Hair & Skin Zone har de derfor fået et nyt værktøj, der giver et langt mere detaljeret indblik i huden. Med pHformula Skin Scanneren placerer kunden hovedet ved maskinen, hvorefter huden fotograferes i almindeligt dagslys, polariseret lys og UV-lys.

"Vi kan nu se huden på en helt anden måde og få øje på ting, som ikke nødvendigvis er synlige med det blotte øje. Det gør det meget nemmere at skræddersy både behandling og hjemmepleje til den enkelte", fortæller Rikke fra Hair & Skin Zone.

Tolv billeder afslører hudens tilstand

Inden scanningen bliver huden renset for makeup og creme. Herefter placeres hagen i en støtte, øjnene lukkes, og maskinen tager 12 billeder. Selve scanningen varer kun få sekunder og er smertefri.

Resultaterne kommer direkte frem på en skærm, hvor de gennemgås sammen med kunden. Her kan scanneren blandt andet vise porer, pigmentforandringer, fine linjer, hudens tekstur og fugtniveau samt tegn på UV-skader, rødme og bakterieaktivitet i porerne.

Fra mavefornemmelse til konkret hudanalyse

Analysen betyder, at Hair & Skin Zone får et bedre grundlag for at anbefale den rette behandling og de pHformula-produkter, der matcher hudens aktuelle behov.

Samtidig kan en ny scanning senere bruges til at følge hudens udvikling og se, hvordan den reagerer på behandling og hjemmepleje.

"Det spændende er, at kunden selv kan se resultaterne på skærmen. Sammen kan vi gennemgå huden og lægge en plan ud fra det, scanningen rent faktisk viser", lyder det fra Hair & Skin Zone.

Med den nye skin scanner ønsker Hair & Skin Zone at gøre det endnu nemmere for kunderne at forstå deres hud og give dem de bedste forudsætninger for at opnå en sundere hud med behandlinger, der er tilpasset netop deres behov.

 
Kilde: Hair & Skin Zone