Randers City inviterer til Halloween Open by Night den 30. oktober, hvor midtbyen omdannes til en stor tema park med (u)hygge og sjov for hele familien. Fra kl. 10 til 21 byder byen på aktiviteter, dekorationer og spænding for både store og små.
Butikkerne går all-in med Halloween-tema. Hos Kagehjørnet bydes besøgende velkommen af en 'heks', og hver butik dekorerer med flagermus, edderkopper og spøgelser. Flere butikker deltager i Trick or Treat fra kl. 12-21, blandt dem The Wobbly Nerdles og Operaen.
For de modige er der gådejagt fra kl. 12-20, hvor 10 butikker har opstillet gåder og skønne præmier på højkant, som citygavekort og fribilletter.
Kastali'a teaterskole opfører deres populære Ghost Walk, som finder sted kl. 17-18 og 19-20 på Rådhustorvet, og lover en skrækindjagende men livlig oplevelse.
Kom og oplev Halloween stemningen og tag del i det hyggelige og gyselige program i Randers midtby.