Taget ser pænt ud, lejlighederne er udlejet, og regnestykket ser fornuftigt ud. Men hvad gemmer der sig bag facaden? Hos Klarhus hjælper en byggesagkyndig købere af udlejningsejendomme med at få øje på de tekniske forhold, der kan få stor betydning for investeringen i årene efter købet.
Når man står foran købet af en udlejningsejendom, er det naturligt at have fokus på blandt andet pris, lejeindtægter og potentiale. Men bygningens faktiske stand kan være mindst lige så afgørende for, om investeringen hænger sammen på længere sigt.
Et slidt tag, ældre faldstammer, fugt i kælderen eller installationer, der snart skal udskiftes, kan betyde betydelige udgifter. Og det er langt fra alt, der opdages ved en almindelig fremvisning.
Derfor tilbyder Klarhus byggesagkyndig køberrådgivning målrettet udlejningsejendomme.
Mere end et blik på murstenene
Ved gennemgangen kan den byggesagkyndige blandt andet se nærmere på tag og facade, vinduer, kælder og loft, faldstammer, varme, ventilation, VVS og el samt altaner, trapper og andre fælles bygningsdele. Efter behov kan udvalgte lejligheder og vådrum også indgå.
”En udlejningsejendom skal ikke kun vurderes på, hvordan den ser ud her og nu. Det interessante er også, hvad der kan vente af vedligeholdelse om fem eller ti år, og hvad det kan betyde for økonomien,” lyder det fra Bjørn fra Klarhus.
Et bedre grundlag før underskriften
Rådgivningen tilpasses den enkelte investering. Nogle købere ønsker en ejendom med så lidt vedligeholdelse som muligt, mens andre ser muligheder i en ejendom, der kræver renovering.
Klarhus’ opgave er ikke at afgøre, om købet er det rigtige, men at give køberen et uvildigt og realistisk billede af bygningens stand, risici og kommende vedligeholdelsesbehov.
Dermed bliver det lettere at vide, hvad man faktisk investerer i, før underskriften bliver sat.
Kontakt os på:
Mail: bs@klarhus.dk
Tlf: 31 11 01 01