SMIFF09 har i dag afholdt en inspirerende fordybelsesdag sammen med 7. klasserne fra Korshøjskolen og Randers Ungdomsskole. Med 38 engagerede elever blev der brainstormet over nye initiativer til foreningen.
Dagen fokuserede på tre temaer: En ny "Åben Hal – Fed Fredag", opgraderinger til cafeteriaet, og nytænkning af idrætsanlægget. Idéerne flød frit og bød bl.a. på dart, hyggeaftener, frisørskole og endda en rodeotyr. SMFF09's hovedforening er imponerede over elevernes kreativitet og ønsker nu at realisere så mange forslag som muligt for at styrke fællesskabet.