Søndag aften kl. 19.15 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om et røveriforsøg på Hadsundvej i Randers NØ. Fire mænd forsøgte at begå røveri mod en 38-årig mand og en 51-årig kvinde. En af mændene truede de to med en kniv, mens to andre mænd steg ud af en bil med knive i hånden. Trods truslerne nægtede den 38-årige mand at udlevere noget, og mændene opgav til sidst forsøget og steg ind i bilen igen, hvor en fjerde mand ventede.
Den 51-årige kvinde formåede at filme dele af episoden, hvilket hjalp politiet med at finde de fire mænd en time senere på en adresse tæt på Hadsten. De fire mænd, som var i alderen 18-21 år, blev anholdt og sigtet for forsøg på røveri. Under ransagningen fandt politiet en kniv og en machete, som blev beslaglagt med henblik på konfiskation.