Det er efterår og skolerne holder ferie, så Naturcenteret har mandag til torsdag en masse sjove aktiviteter i kan være med til!
Vi snitter sjove figurer, bruger træernes sidste blade til at nøgle træer og spiller kraniespillet. Det er ikke en rigtig tur på Naturcenteret uden en tur til søen, for at fange nogle af de sjove kræ, der svømmer rundt i det ferske vand, så net, lupglas, akvarier og bestemmelsesdug vil selvfølgelig være stillet frem ved søen.
Vi tænder op i bålet og brændeovnen, så fingrene kan varmes både inde og ud, og medbringer I en madkurv kan maden evt. varmes over bål. Der kan bages pandekager over bålet, så medbring gerne pandekagedej, eller køb et pandekage-kit på Naturcenteret (50 kr.).
I kan også låne en Christianiacykel og tage på cykeltur i naturen – i hvert cykellad kan sidde fire mindre børn – cykelhjelme udlånes også.
Mødested: Randers Naturcenter
Medbring: Udetøj og gerne en madkurv.
Arrangør: Randers Naturcenter
Dato: Mandag den 12. oktober 2020
Tidspunkt: Kl. 10.00
Adresse: Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, Randers NV.