Randers Cityforening byder hjerteligt velkommen til deres nye medlem, d:do studio, der er beliggende i Gråbrødrestræde 10. Stedet er skabt af Ditte Bille og tilbyder reformertræning, der handler om at kombinere styrke, fleksibilitet og kropskontrol i en rolig og lys atmosfære.
De professionelle instruktører hos d:do studio sikrer en nærværende oplevelse, hvor både erfarne deltagere og nybegyndere kan føle sig hjemme.
Det nye medlem er ikke bare en velkommen tilføjelse til foreningen, men også til Randers’ bymidte, hvor de vil bidrage til et mere pulserende byliv og mulige kommende events i samarbejde med Cityforeningen.