I dag har Arena Randers sammen med Randers Kommune og DH Randers afholdt en speciel julefrokost, tilpasset til mennesker med særlige behov og deres ledsagere.
Arrangementet fandt sted i Arenaens julepyntede Lounge, hvor gæsterne blev mødt med varme og velkomst af de søde værter. Aftenen bød på tryghed og hygge med lækker mad og musik, alt indrammet af vinterjulemagi.
Som en særlig gestus fik alle deltagere en specialfremstillet julekugle i akryl med årstal, i håb om at skabe en tradition over årene. Nordea Fonden har støttet arrangementet, og stor tak rettes også til de frivillige for deres hjælp.