Vikar for afdelingslæge, Regionshospitalet Randers

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En stilling som vikar for afdelingslæge i et halvt år er ledig til besættelse pr. 1. maj 2024. 

Er du speciallæge i anæstesiologi, og har du lyst til og mod på nye udfordringer, kan vi tilbyde spændende arbejdsopgaver og et godt arbejdsmiljø. Vi ønsker at ansætte en ansvarsfuld og initiativrig speciallæge, der vil være med til at præge den faglige og organisatoriske udvikling i vores afdeling.  Som speciallæge i Operation og Intensiv er man en del af vagtdækningen både i huset og på akutlægebilen. I dagtiden kan man efter ønske have sin primære tilknytning til teamet på intensiv, OP/Bedøvelse eller Dagkirurgien. Afdelingslægen vil dog skulle deltage i alle afdelingens funktioner. Der henvises til funktionsbeskrivelse. 

Vi vægter de personlige kompetencer højt og søger en holdspiller med godt humør, som er stærk i et teamsamarbejde. Afdelingen har seks funktionelle afsnit, med hver sin tværfaglige afsnitsledelse. Afdelingen yder anæstesi til følgende kirurgiske specialer: mave-tarmkirurgi, gynækologi og obstetrik, ortopædkirurgi og øre-næse-hals kirurgi. Der bedøves patienter dels på den centrale operationsgang, dels i Dagkirurgien samt på ØNH-klinikgangen. Der findes endvidere en specialtandlægeklinik, hvor der ydes anæstesi til børn og klienter fra særforsorgen. Herudover ydes anæstesi til akutte og elektive diagnostiske procedurer i radiologisk afdeling, samt anæstesi til DC-konvertering og ECT behandling. Afdelingen har en moderne Intensiv med seks pladser, hvor der udøves intensiv terapi til såvel kirurgiske som medicinske patienter med fuld hæmodynamisk monitorering og akut dialysebehandling (prisme behandling).  Endvidere er der tilknyttet en Enhed for Lindrende Behandling til afdelingen. Der findes på hospitalet en pædiatrisk afdeling med et neonatal afsnit. Regionshospitalet Randers er et akuthospital og personalet fra Operation og Intensiv deltager i den akutte traumemodtagelse og akut medicinsk kald. 

Der er stor undervisningsaktivitet på afdelingen, da afdelingen har studenter fra Aarhus Universitet, introduktionslæger, KBU-læger i fokuseret ophold samt læger i sidste del af hoveduddannelsen. Det forventes, at man tager aktiv del i uddannelsen af yngre kollegaer – både som daglig klinisk vejleder og evt. hovedvejlederfunktion. 

Stillingen er med vagtforpligtelse. Ud over en forvagt er der i afdelingen altid 3 speciallæger/1. R i vagt - en tilstedeværelsesvagt, dels en delt tilstedeværelses- og tilkaldevagt samt den læge, der kører akutlægebil. 

Yderligere oplysninger og evt. spørgsmål kan rekvireres ved henvendelse til cheflæge Nette Møller-Nielsen, tlf. 78420501/21162275 eller til sekretær Anne Andreasen 78420505. 

Ansøgningsfrist d. 10. marts 2024. 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6002956

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook