Vestervangsskolen regional vinder af Årets Skolepatrulje 2022

Skolepatruljen (Foto: Randers Kommune)
Profilbillede
dato

Skolepatruljen på Vestervangsskolen har fået en særlig belønning for deres indsats: De er nemlig kåret som regional vinder i Region Midt i konkurrencen om at blive Årets Skolepatrulje 2022.

Skolepatrulje er betegnelsen for skoleelever, der har til opgave at hjælpe skolens øvrige elever sikkert gennem trafikken om morgenen - og det gør de frivilligt og ulønnet.

Til daglig står der 10 skolepatruljer ved Vestervangsskolen og dækker fem fodgængerfelter. Skoleleder på Vestervangsskolen, Jakob Voldby, er meget stolt over over prisen.

"Jeg er stolt over, at vores skolepatrulje bliver anerkendt med denne pris. Skolepatruljen løser hver dag, både i sol, regn og snevejr, denne vigtige opgave med at sikre skolevej til skole for rigtig mange elever."

"Skolepatruljens opgave ved Vestervangsskolen er en rigtig svær opgave, når man ser morgentrafikken ved skolens overgange. Jeg er altid glad for, at vi har elever, der vil påtage sig denne ansvarsfulde opgave og rigtig stolt over, at de nu også bliver anerkendt for deres flotte arbejde," siger Jakob Voldby.

Ud over prisen, og titlen som Årets Skolepatrulje i regionen, så har skolepatruljen også vundet en præmie på 5.000 kroner. Det er penge, som skolepatruljen velfortjent kan bruge på, at forkæle dem selv.

Kilde: Randers Kommune

Seneste på facebook