Randers HK Talks samlede 45 deltagere hos Memphis Mansion i Randers til en aften fyldt med netværk, samtaler og amerikansk comfort food. Byens håndboldlegende Katrine Fruelund delte inspirerende historier fra sin karriere, der fangede deltagernes opmærksomhed.
Aftenen blev også benyttet til at annoncere Line Granskov som ny partnerchef fra den 1. november. Randers HK ser frem til at styrke samarbejdet med erhvervslivet yderligere under Granskovs ledelse.
Klubben takker alle fremmødte og ser med glæde frem mod næste Randers HK Talks den 3. december.
Kilde: Randers HK