Vagt (aftenlukker/runderingsvagt) til Randers Kommune, Ejendomsservice

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at værne om sikkerheden, driften og det gode kollegaskab - og har du lyst til at arbejde uden for rush hour?

Og motiveres du af glæden ved og lysten til at levere sublim service – så læs endelig videre. Her er en rigtig fin mulighed for at blive en del af Ejendomsservices vagt & sikringsteam.

Ejendomsservice består af ca. 300 herlige hoveder fordelt på tre sektioner:

  • Teknisk Service, Vedligehold & Administration
  • Energi & Projektering
  • Rengøring & Intern Service
    • vagt og sikringsteamet hører organisatorisk til her

Som runderingsvagt i Ejendomsservice i Randers Kommune bliver du en del af et stærkt hold, hvor alle er medskaber af og bidrager til en udpræget serviceminded kultur. Og hvor vi helt naturligt gør os umage for at yde, såvel interne som eksterne brugere den bedst tænkelig service.

Dit arbejdsområde dækker bredt – både fagligt og geografisk. Og du varetager i samarbejde med kollegaer drifts- og sikkerhedsopgaver af offentlige bygninger i hele Randers Kommune.

Jobbet
… kræver at du er opmærksom, viser synlig tilstedeværelse, har et øje på hver finger og samtidig har en naturlig og tryghedsskabende adfærd i ”i det offentlige”.

Derudover vil arbejdsopgaverne bl.a. også omfatte:
  • Kontrol af kommunens bygninger, ældrecentret og sikringstekniske installationer herunder AIA samt ABA-centraler
  • Forhindrer og bidrage til forebyggelse af tyveri, hærværk, personskade og brand
  • Lukning af skoler, institutioner, haller efter fritidsbrugere
  • Vask af hjemmeplejebiler
  • Fra tid til anden presserende og ikke planlagte indsatser og arbejdsopgaver

Vi bliver et rigtig godt match, hvis du
  • Har taget den grundlæggende vagtuddannelse (AMU-udd.)
  • Har kørekort, bruger det fornuftigt og ikke kører med hovedet under armen
  • Har 005-kurset eller er indstillet på at gennemføre kurset når du er tiltrådt
  • Har god viden om bygningsdrift – dvs. at du kan skifte en sikring og efter behov lukke for en hovedhane
  • Evner at arbejde selvstændigt og uden behov for at ”blive holdt i hånden”
  • Taler dansk både i skrift og tale samt taler engelsk
  • Besidder en naturlig konfliktnedtrappende tilgang til mennesker og situationer og
  • er rummelig, god til at fornemme stemninger samt træffe de, i situationen, kloge beslutninger

… og det forventes at du er robust og i fin fysisk form. Og endelig er det en forudsætning for at blive en del af holdet, at du er i besiddelse af en ren straffe- og børneattest.

Vi tilbyder
  • En interessant, mangfoldig og ambitiøs arbejdsplads, hvor der er
  • Højt til loftet og plads til latter
  • En varieret, selvstændig og spændende arbejdsdag
  • Arbejdstøj fra top til tå (så du sparer på tøjbudgettet)
  • Grundig oplæring og træning samt
  • … løbende efter- og videreuddannelse f.eks. ABA-kursus
Der er tale om en fuldtidsstilling (37 timer inkl. pause) og hvor din arbejdstid placeres på hverdage og i weekender. Vi kører med et 2 ugers vagtrul:
  • Uge 1: mandag- tirsdag kl. 15:00-23:00, fredag kl. 13:00-23:00, lørdag og søndag 08:00-20:00
  • Uge 2: onsdag og torsdag 15:00-23:00

Det betyder naturligvis at du arbejder når de fleste er gået hjem – omvendt giver det dig gode muligheder for at styrketræne og foretage indkøb uden for rush hour.

Nysgerrig …?
Hvis du er nysgerrig på mere, så tøv ikke med at kontakte os.

Søren er koordinator for de runderende vagter, og du kan træffe Søren på telefon 6112 4739 eller sende ham en på mail soren.erik.christensen@randers.dk

Next step
Vil du med på holdet … hvis ja, så sæt dig ved pc´en og send os en ansøgning vedlagt dit CV. Og skal du prioritere tiden – så brug krudtet på en kortfattet ansøgning og et fyldestgørende CV – vi læser nemlig typisk CV´et først.

Samtaler afholdes mandag den 18. marts 2024.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for området.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Team Vagt & Sikring, Laksetorvet, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6007659

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook