Træfældning med samvittighed: To nye træer plantes, når ét bliver fældet

Foto: Djurslands Træfældning.
Profilbillede
dato

Det kan lyde omvendt, at et træfældningsfirma lover at plante to træer for hvert træ, der bliver fældet. Men Allan fra Djurslands Træfældning elsker naturen og vil bidrage til at gøre Danmark rigere på træer.

En virksomhed skal gerne være økonomisk bæredygtig. Det lykkes for Allan, der for to år siden etablerede Djurslands Træfældning.

Men Allan ønsker også, at hans arbejde i naturen er bæredygtigt og ansvarligt. Derfor lover han kunderne, at han planter to træer, hver gang han fælder ét. I praksis sker det via en samarbejdspartner, der blandt andet omdanner tidligere landbrugsjord til nye skovområder.

Sav-kundskab fra Forsvaret

Allans virksomhed har haft succes, siden han begyndte i 2024, og ideen til at arbejde med træfældning opstod, da han var soldat. Han oplærte sine soldaterkammerater i korrekt brug af motorsav, og efter endt tjeneste undersøgte han, hvor mange virksomheder i Randers-området der tilbød træfældning.

Han vurderede, at der var plads til mindst en mere. Siden har der været gang i hans eget iværksætter-eventyr med masser af frisk luft og afvekslende opgaver.

Han har nu en fastansat makker, og han får hjælp til det administrative af sin hustru, Dorte. Da flere opgaver kræver tre mand på arbejde, trækker Allan også på løstansatte efter behov.

Skal den ustyrlige hæk trimmes?

”Vi elsker en god udfordring!” udbryder Allan med sit smittende gåpåmod. 

Han lægger vægt på sikkerhed, grundighed og personlig service.

”Vi hjælper kunderne trygt i mål med alt fra træfældning over hækklipning til stubfræsning, og vi arbejder primært på Djursland og i Østjylland,” siger Allan.

En ”god udfordring” kan være en kæmpe eg, der skal fældes. Men Allan råder også indimellem kunder til at bevare visse træer. Man kan nøjes med at tage noget af kronen, hvis et træ skygger for meget.

Allan hjælper med at holde træer sunde og velplejede. Han klarer beskæring, hvor der tages hensyn til naturlig vækst og placering – og til kundens særlige ønsker. 

Visse træer er meget vanskelige at fælde, men der er altid en løsning.

Toptjans og tryghed

Djurslands Træfældning tager sig af topkapning af træer. Fremgangsmåden bruges, når træet står tæt på en bygning, hvis det hælder ind over en vej, eller hvis det er blevet så stort, at der ikke er plads til en traditionel fældning. I de situationer er topkapning en effektiv og sikker løsning. Ved topkapning kan man vælge at bevare en del af stammen.

Foto: Djurslands Træfældning

Detaljer kan studeres på hjemmesiden for Djurslands Træfældning, og virksomheden giver gerne uforpligtende tilbud på opgaver, hvad enten de er store eller små.

”Kunderne skal føle sig trygge gennem hele forløbet,” sammenfatter Allan.

Kilde: Djurslands Træfældning
Djurslands Træfældning

Fløjstrupkærvej 17, Randers SØ

60 46 34 ..
Se på kort

åbningstider

Kontakt på: Tlf: 60 46 34 66 Mail: tilbud@djurstrae.dk