Sygeplejerske søges til højt specialiseret botilbud i en støttende og udviklende arbejdsplads

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Skal vi bytte? 

Du får en arbejdsplads på et højt specialiseret regionalt botilbud med glade og engagerede kollegaer, hvor trivsel, arbejdsmiljø og indflydelse på egen hverdag er i højsædet.

Vi får en empatisk, løsningsorienteret og struktureret sygeplejerske, der går på arbejde med stolthed, og som har lyst til at medvirke til udvikling af det sundhedsfaglige arbejde. 

Om gårdene

Gårdene er et højt specialiseret tilbud til voksne med udviklingshandicap, hvor af flere har en foranstaltningsdom og en udfordrende adfærd. På Gårdene vægter vi sikkerheden højt, og forebyggelse af voldsom adfærd er et af vores særlige specialer. Vi har derfor nogle forholdsvis rolige afdelinger, hvor magtanvendelse kun meget sjældent kommer i spil. 

Vi er en del af Specialområde Udviklingshandicap (SUA), og vores mission er at skabe indsatser, som kan være trædesten i borgerens liv mod øget selvstændighed.

Om opgaven

Som sygeplejerske på Gårdene får du et overordnet ansvar for at sikre den sundhedsfaglige udvikling, implementering og dokumentation. Du har stor indflydelse på dit arbejde, og du er selv med til at forme din hverdag i tæt samarbejde med ledelse og det sygeplejefaglige netværk i specialområdet. 

Opgaverne består bl.a. af følgende

  • Have fokus på den sundhedsfaglige indsats på Gårdene, herunder sundheds- og sygeplejefaglige opgaver i relation til borgerne og tværsektorielt samarbejde
  • Udarbejde strategiske handleplaner for det sundhedsfaglige arbejde i samarbejde med ledelsen og oversætte det til konkrete handlinger i praksis.
  • Løbende implementere sundhedsfaglige retningslinjer og instrukser. 
  • Sørge for, at medarbejderne får den nødvendige vejledning, supervision og kompetenceudvikling i forhold til de sundhedsfaglige opgaver.
  • Kvalitetssikre medicinhåndtering, medicinopbevaring og sundhedsfaglig dokumentation.
  • Overordnet UTH sagsbehandler i samarbejde med Gårdenes Social- og Sundhedsassistenter.

Vi forventer ikke, at du kan løse alle opgaverne alene. Derfor vil du indgå i et tæt samarbejde og have løbende sparring og dialog med Gårdenes ledelse, SUAs sundhedskonsulent samt Gårdenes Social- og Sundhedsassistenter samt pædagogiske personale. Du bliver desuden en del af et netværk med sygeplejersker fra de fire øvrige tilbud i specialområdet.

Vi tilbyder:

  • Mulighed for at sætte dit eget præg på dine opgaver 
  • Rig mulighed for faglig og personlig udvikling, herunder kurser, sparring og vejledning. 
  • Grundigt introduktionsprogram med en mentor samt introduktion til målgruppen, kerneopgaven og specialområdet
  • Et socialt og fagligt fællesskab, hvor du bliver en del af en engageret og tværfaglig medarbejdergruppe, som alle brænder for at gøre en forskel for voksne med udviklingshandicap
  • En arbejdsplads, som har fokus på at sikre et godt arbejdsmiljø, og at den enkelte medarbejder trives.

På Gårdene har vi den indstilling, at alt kan lade sig gøre, hvis blot vi samarbejder om opgaven, og hvor vi har modet til at turde prøve noget nyt, når det kommer borgerne til gavn.

Hvem er du?
  • Du har en uddannelse som sygeplejerske
  • Du har lyst til at arbejde i den pædagogiske praksis
  • Du har en god situationsfornemmelse, kreativitet og mod, så vi kan udvikle og fastholde et højt fagligt engagement og høj kvalitet.
  • Du er positiv, selvstændig, trives med ansvar og kan samarbejde med forskellige faggrupper om den fælles opgave.
  • Du har evt. klinisk erfaring som sygeplejerske, gerne psykiatrisk erfaring eller erfaring fra andet pædagogisk område
  • Er stærk monofaglig og kan formidle den viden
  • Er fortrolig med IT og dokumentation og har lyst til at fordybe dig i det. 
  • Er god til at skabe overblik, arbejder systematisk og er i stand til at strukturere og prioritere arbejdsopgaver i afdelingen.
  • Du ser muligheder frem for begrænsninger, og har lyst til at være med til at skabe udvikling/forbedring af borgernære sundhedsfaglige indsatser, i samarbejde med det pædagogiske personale, med et fokus på at se borgeren som en helhed.
Det praktiske

Der er tale om en stilling på 37 timer pr. uge.

Din arbejdstid ligger primært i dagtimerne i hverdagene. Du er medbestemmende på din arbejdstid. Der kan forekomme arbejdstid på andre tidspunkter fx i aftentimerne, hvis det giver mening i forhold til din opgaveløsning. 

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse 1/11 eller hurtigst muligt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder, Ronnie Berlin Wils tlf. 91 17 71 56.

Ansøgningsfrist 18/9-24. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag d. 23/9.

Om Gårdene og Specialområde Udviklingshandicap.

Gårdene har plads til 18 borgere, og vi er omkring 47 medarbejdere samt vores faste vikarkorps. Primært pædagoger, SSA'er  og omsorgsmedhjælpere under ledelse af 2 afdelingsleder og en tilbudsleder. Som sygeplejerske refererer du til tilbudslederen.
 
Gårdenes borgere har alle udviklingshandicap, og størstedelen har også tillægsdiagnoser inden for det sociale, psykiatriske og somatiske diagnosefelt. Flere har en foranstaltningsdom, og kan have udfordrende adfærd. 

Læs mere om Gårdene og Specialområde Udviklingshandicap på www.sua.rm.dk/tilbud/gardene/

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Nedergårdsvej 8-12, 8960 Randers SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6109946

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook