Træningscenteret STYRK danner ramme for personlig træning, der tager udgangspunkt i en høj faglighed med fokus på den enkelte kunde.
Steffen Fisker valgte for 11 år siden at starte virksomheden STYRK, og har i dag skabt et træningsmiljø, der adskiller sig fra de fleste andre fitness-tilbud. STYRK tilbyder personlige træningsforløb med fokus på den enkelte kundes målsætninger
“Udover vores træningsklub har vi selvfølgelig personlig træning, som hos STYRK er vores kerneservice. Med en personlig træner fra STYRK får du din egen personlige guide på din træningsrejse.”
“Din træner hjælper dig med at komme bedst muligt gennem rejsen, hvad end dit mål er lidt større muskler, vægttab eller generelt at føle dig stærkere i din krop. Vi styrker dine træningsvaner, din træningsglæde og dine træningsresultater. Et løft ad gangen,” lyder det fra Steffen Fisker og teamet bag STYRK.
Steffen Fisker slår fast, at det er de personlige trænere, der gør STYRK til noget særligt. Det er vigtigt, at trænerne har den rette uddannelse og den nødvendige erfaring, når de møder kunderne i centret. Hos STYRK arbejder de ud fra principperne faglighed og forståelse. Med en høj faglighed sikrer de, at du får træning af allerhøjeste kvalitet.
“Vores trænere har både et højt uddannelsesniveau og stor praktisk erfaring. Vi ved nemlig, at hvis man skal være motiveret for træning på den lange bane, så skal man se resultater af sin indsats. Men vores trænere er først og fremmest udvalgt på grund af deres menneskelige kompetencer,” forklarer Steffen Fisker.
Træner og fysioterapeut Simone Søndergaard fra STYRK Randers (Foto: Privat)
I den forbindelse spiller relationen til den enkelte kunde en stor rolle. Steffen Fisker forklarer, at de hos STYRK insisterer på at lære deres kunder at kende, når de begynder et samarbejde, og den tætte relation er en af de vigtigste ingredienser i et succesfuldt træningsforløb:
“Personlig træning skal tage udgangspunkt i dig – ellers er den ikke personlig. Vi når dine mål gennem et tæt samarbejde, så du undgår forvirringen og frustrationen i at spilde tid og penge på træningsprogrammer og kostplaner, der ikke virker på sigt.”
“Vi møder dig der, hvor du er, og begynder med at stille spørgsmål inden vi giver alle svarene. Kun sådan kan vi styrke din krop og dine kostvaner, og give dig træningsoplevelser, du aldrig ville være foruden,” understreger han.
Historien om STYRKTilbage i 2012 besluttede Steffen at etablere STYRK og begyndte at træne kunder i Aalborg, da han havde færdiggjort sin uddannelse som fysisk træner. Efter et par år besluttede han sig for at flytte hjem til Aarhus og fortsatte samtidig med STYRK.
Virksomheden begyndte for alvor at vokse, da Steffen i 2018 besluttede sig for at åbne sit eget center i Aarhus, med den nye medejer Rune Hokken, som i dag har 14 trænere tilknyttet.
”Løbende er der kommet flere medejere til fra andre byer, og i dag har de fire medejere Steffen Fisker, Rune Hokken, Nikolaj Bach og Niklas Meier, samt 26 trænere tilknyttet.”
De fire medejere af STYRK. Fra venstre: Steffen Fisker, Niklas Meier, Nikolaj Bach, Rune Hokken (Foto: Privat)
STYRK har nu også trænere i hhv. Aalborg og Odense, hvor medejer Nikolaj Bach og Niklas Meier respektivt holder til. I dag har STYRK fem afdelinger, og da gruppen af medejere fik muligheden for at åbne et center i Randers, var de ikke i tvivl:
“Men nu har vi også åbnet STYRK Randers! Træningscentret Træneriet, som vi har overtaget, har længe været et kendt navn i Randers, når det kom til at tilbyde træning af en høj kvalitet til helt almindelige mennesker. Vi beholder Træneriets DNA i form af fællesskabet omkring træning, såvel som centerets dygtige trænere, og tilføjer samtidig endnu mere af det, som STYRK er særligt kendt for - faglighed, kvalitet og personlig træning, der rent faktisk er personlig.”
Steffen Fisker er begejstret for beliggenheden, og kommer til at fungere som naturligt bindeled mellem centrene i Aarhus og Aalborg:
”Da centeret ligger belejligt placeret mellem vores afdelinger, vil vores kunder også få mulighed for at træne med de dygtige trænere fra Aarhus og Aalborg, ligesom vi glæder os helt vildt meget til nu at byde randrusianerne velkommen til Træningsklubben - deres unikke kombination af personlig træning og holdtræning.”
“Vi siger "STYRK Randers" i mere end én forstand - vi glæder os til at styrke træningen, vanerne og bevægelsesglæden i endnu en by.”
Unikt fitnesskoncept
STYRK Randers har ladet sig inspirere af deres tidligere aktiviteter i Træningsklubben i Aarhus, og har valgt at tage konceptet i brug i Randers. Træningsklubben kombinerer gruppetræning med personlig træning.
“Der er kommet et par enkelte nye trænere til. Vi har indrettet lokalerne anderledes og fået ryddet grundigt op, så det nu fremstår endnu pænere og mere brugervenligt.”
“Dertil har vi åbnet op for, at mænd også kan komme i centeret igen, da det tidligere har været et rent kvindecenter, hvor bootcamps for kvinder var kerneproduktet. Vi kører ikke bootcamps, men har et helt unikt gruppetræningsprodukt - nemlig Træningsklubben,” lyder det fra Steffen Fisker.
Træner og fysioterapeut Martin Pedersen fra STYRK Randers (Foto: Privat)
I Træningsklubben får du skræddersyede træningsprogrammer og kompetente trænere til alle dine træninger. Det er det bedste fra personlig træning og det bedste fra bootcamp kombineret i ét unikt produkt, til en pris alle kan være med på.
“Træningerne hos Træningsklubben handler om faglig kompetent vejledning og klubfølelsen i træning med ligesindede. Alle skal kunne mødes om deres passion for træningen i kampen for at komme nærmere deres træningsmål – uanset hvad målet er. Både for mænd og kvinder.”
“Træningsklubben bringer fællesskabet i fokus. Vi vil genskabe den hjemlige følelse, du havde som ung i den lokale sportsforening, og kombinere denne med professionel vejledning af vores højtuddannede trænere i professionelle faciliteter,” siger Steffen Fisker.
Du finder meget mere om STYRK Randers på deres Facebookside og hjemmeside, og træningscenteret har adresse på Tronholmen 10 A, 8960 Randers SØ.