Er du til Grækenland og græske specialiteter, så lad dette være en opfordring til at besøge Randers' nye specialbutik ”DEN LILLE GRÆSKE” som netop er åbnet på Store Voldgade 3 i midtbyen.
Her vil du blive mødt af smilende Teresa Mai, som driver denne nye unikke butik.
Der er tale om en specialbutik, som nøje har udvalgt sine græske leverandører, og udelukkende med kvalitet for øje. Der er i den grad mulighed for at gå på oplevelse i alverdens forskellige græske specialiteter. Her kan blandt andet nævnes græsk honning, små oliventræer, lækre olivenolier, græske vine, krydderier, sæber og græske kager. En hel unik butik, som der ikke findes mange af i Danmark!
Teresa Mai og hendes mand har en kæmpe passion for Grækenland, og det er denne passion, der nu skal udleves og videreformidles til Randrusianerne, i form af alverdens lækre specialiteter fra landet.
Redaktionens udsendte var forbi butikken forleden, og fik en både ny, anderledes og fantastisk oplevelse på en og samme gang.
Vil du læse mere om Den Lille Græske så se mere her:
https://www.facebook.com/DenLilleGraeske