Starten af 2022 har budt på et forholdsvist lukket socialt og kulturelt liv i Randers og resten af landet – i det mindste, hvis det er indendørs. Der er dog masser af spændende kunst og kultur ude i det fri – lær mere om de mange indbydende ruter med hele 67 skulpturer til spænding for store som små.
Har du eller din familie haft svært ved at få tiden til at gå med de mange nedlukninger her i januar måned 2022, så er der nu godt nyt forude.
Ikke alene vil mange af de nuværende restriktioner med nedlukninger bortfalde, når weekenden er ovre – der er også mange andre ting, som du kan foretage dig udendørs.
Når det gælder Randers, så frister byen eksempelvis med masser af kulturelle og kunstfærdige oplevelser langs indbydende ruter.
Oplevelser for store og små
Har du endnu ikke haft fornøjelse af at se de mange spændende kunstværker, der gemmer sig rundt omkring i naturen og i Rander by, så har du nu chancen.
Hele 67 skulpturer gemmer sig nemlig på fire ruter spredt ud i bybilledet. Her er der oplevelser for alle – store som små – i det offentlige rum.
Ruterne er blevet til i et samarbejde mellem Randers Kommune og Randers Kunstmuseum. Her kan du vælge imellem gåture på forskellig længde.
Ruterne har tilmed fået eget navn. Her kan du vælge imellem Kunstrute for de små på 1 km, Den bynære kunstrute på 2 km, Highlight turen på 5,5 km eller Sven Dalsgaard-ruten på 6 km.