Sødmesyrlige og aromatiske tryllerier hos Bistroteket

Foto: Bistroteket ApS. Tataren til den vovelystne kødspiser. Og ellers bøf, fisk eller Chevre Chaud og retten Grøntsagen som lækre, fristelser. Smagsoplevelsen går op i en højre enhed hos Bistroteket.
Profilbillede
dato

Bistroteket i Randers har, som navnet lyder, deres fundament i det franske. Men det er ikke hele sandheden. For i madtryllerierne findes både inspiration fra det spanske, italienske og skandinaviske. Og det viser både format og uprætentiøst vovemod.

Hos Bistroteket får du ikke kun en klassisk, fransk oplevelse, du får også den fuldstændig overraskende gourmetfølelse, du slet ikke vidste, du kunne få. Og sådan er det ganske enkelt, når man har et udvalg af veludførte og nuancerede retter på menuen.

Johanne Ægidiussen og Peter Nøhr er dedikerede. Bistroteket er deres, og det er tydeligt. Restaurationsbranchen er hård, men hvis man er både dreven og velorganiseret og arbejder med høj faglighed, knofedt, og gode værdier, så lader det sig gøre at drive både restaurant og have hver sit familieliv ved siden af.

Johanne og Peter vægter høj faglighed frem for business hos Bistroteket og deres ansatte.


Foto: Privat // Her går sydeuropæisk og nordisk op i højere enhed i småretterne med skandinaviske årstidsbestemte råvarer.

For restaurantmakkerparret var deres eget sted og værdisæt et must for at kunne få ligningen familie og arbejde til at gå op. Det har vist sig at kunne betale sig, for det gør Bistroteket til noget særligt. Og hvad er så det helt særlige stamgæsterne, og alle vi andre kan opleve i restauranten?

Jo, det er et højt, professionelt niveau og lækre, enkle retter foruden en frokostmenu, som man kan se på deres hjemmeside. Johanne og Peter fortæller entusiastiske om to af retterne på aftenmenuen:

"En Chevre Chaud hos os," starter Johanne, "har smag og fylde fra gedeosten. Og så desuden sødme, syre og salt i garnituren, og sprødhed, bid og umami i hasselnøddeknaset, den grillede ost og det hjemmebagte hvedebrød."

"Vi imødekommer stamgæsternes ønsker. Vi har eksempelvis altid haft et vegetarisk alternativ, men nu er endnu flere vegetariske klassikere tydelige på menukortet," fortæller hun.

"De klassikere er på kortet, fordi vi tager hensyn til gæsternes behov og ønsker. Vi mener, at det kan lade sig gøre uden at gå på kompromis med stil og fundament. Der er plads til nye ønsker hos os, på trods af vores klassiske franske retter med kød. De klassiske kødretter er desuden klassiske med et twist," uddyber Johanne og fastslår:

"Netop det er super vigtigt."

Johanne uddyber yderligere, hvordan tanken foldes ud hos Bistroteket:

"Vi skal give gæsterne traditionen, men i den skal der være plads til at overraske, nogle gange bare et lille nøk, andre gange en større bid, det afhænger af gæsten. For os er det super vigtigt med høj, ambitiøs og kreativ faglighed i køkkenet."

Peter Nøhr supplerer Johanne og fortæller om den vin, man så kan drikke til sin Chevre Chaud:

"En vin med let mineralitet, animalske toner og noter af jod går perfekt til en Chevre Chaud, men igen, hvis gæsten har et andet ønske, så tilpasser vi vinen til netop det."

"En gang imellem kan vi have en gæst, der synes, man skal drikke rødvin til sin bøf," fortæller Peter Nøhr; " og vedkommende synes, man er nødt til det. Men gæsten har så også en anden oplevelse, og det er, at den der tunge rødvin giver en gevaldig hovedpine."

"Sådan en slags vanetænkning vil vi gerne udfordre. Vi finder ganske enkelt en hvidvin eller også en let rød vin til gæsten, der så i smagsnoterne passer til bøffen. En restaurantoplevelse skal ikke være en lidelse, den skal netop være en god og rar luksusoplevelse. Og derfor har vi ingen ideer om burde og skulle, i stedet har vi den nødvendige viden og knowhow, der skal til."


Foto: Privat // Den saftige tournedos hos Bistroteket, der får dig til at længes både ud og hjem.

Peter forklarer desuden om Bistrotekets baggrund for udfoldelsen af den professionelle viden: "Vi spørger gæsten, hvad de plejer at drikke, og så arbejder vi kreativt ud fra det, for at gæsten får den lille bitte overraskelse, der skal til, for at mad- og vinoplevelsen bliver fantastisk." Og han fastslår endnu en af Bistrotekets grundideer:

"Du tager jo ud at spise, fordi du gerne vil have en oplevelse, du ikke kan få i dit eget køkken. Og vi arbejder med folks forventninger og ikke imod dem. Det kan vi netop på grund af vores uddannelse og professionalitet, og så den høje faglighed hos vores ansatte."

Peter forklarer om en af de andre retter på menuen:

"Vores tatar er igen klassisk, men med plads til fornyelsen. Den traditionelle danske tatar er serveret med æggeblomme for fedme og fylde og så med fyldet ved siden af som garniture til kødet."

"Den klassiske franske tatar har løg og sennep rørt i kødet. Vi har kombinationen af det bedste fra begge verdener. Vores tatar er rørt med sennep, serveret med sprøde rugflager og en estragonmayo, til slut topper vi med friskrevet peber."

"Det giver en fin, helstøbt ret med plads til både fedme, sødme og aromatik, men understreger også den friske, sprøde og let stærke oplevelse. Desuden bliver kalveinderlåret hakket lige nøjagtigt inden servering. Og det garanterer friskheden."

 Foto: Privat // Til slut, det hjertet og den søde tand begærer.

Johanne fortæller, at folks fødevareudfordringer ikke bør være en begrænsning: "Vi tager hensyn, og det ved vores stamgæster. Vi fik Grøntsagen, vores vegetariske hovedret, på menuen for ca. fire år siden. Og vi behøver ikke at være firkantede, som de nogle gange er på andre restauranter. Vi rummer folk og deres ønsker, og arbejder kreativt med det." Og hun understreger:

"Det er netop vores store force, at vi ikke låser os fast. Vi arbejder med årstidens og sæsonens råvarer og gæsternes ønsker, og de små benspænd er faktisk det, der giver os mulighed for nytænkning og frihed."

Det kan med andre ord betale sig at tage på Bistroteket for de enkle, nuancerede og veludførte, overraskende retter. Her findes oplevelsen af at blive både trygt forkælet og udfordret. Og det tager makkerparret og de to nordjyske restauratører sig af i god værdi-synergi og med et internationalt, men uprætentiøst, udsyn.


Foto: Privat // Atmosfære i restauranten Bistroteket med alle tryllerierne på menuen.

Aften- og frokostmenu, bordbestilling og generel information findes her.

Hvis man vi se flere af de veludførte og lækre gourmetretter findes Bistroteket også på Instagram.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Bistroteket ApS

Seneste på facebook