Skoleelever får musikgaranti

Foto: Randers Kommune.
dato

Randers Kommune har besluttet at give alle folkeskoleelever mindst én professionel musikoplevelse om året.

Dette initiativ er en udvidelse af den eksisterende kulturgaranti, som sikrer, at alle børn i Randers Kommune ser mindst én professionel teaterforestilling om året. Formålet med den nye garanti er at give eleverne læring, dannelse og et musikalsk fællesskab fyldt med gode oplevelser.

Ordningen finansieres af Randers Kommunes to udvalg for henholdsvis skole og uddannelse samt sundhed, idræt og kultur. Musikgarantien vil være en pilotordning i et år for at høste erfaringer med valg af musik, læringsmateriale og udbredelsen på skolerne.

Musiktilbuddene vil komme fra Randers Kammerorkester og organisationen Levende Musik i Skolen (LMS), og spillestedet Turbinen vil være koordinerende partner og professionel ramme om koncerterne.

Musikgarantien er et vigtigt indsatsområde i den netop vedtaget kulturpolitik for Randers Kommune.

Kilde: Randers Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook