I 2022 har Randers Kommune netto brugt godt 4,6 milliarder kroner på service til borgere, cirka 2,2 milliarder kroner til primært overførselsindkomster og 160 millioner kroner på anlæg. Det fremgår af årsregnskabet, som Randers Byråd har godkendt på mødet den 24. april 2023.
Randers Byråd har på mødet den 24. april 2023 godkendt årsregnskabet for 2022. Samlet set er der brugt næsten 7 milliarder kroner netto, og vil du vide mere om, hvad dine skattekroner går til, kan du dykke ned i tallene i denne korte udgave af årsregnskabet.
Du kan også læse årsberetningen, hvor det hele står beskrevet mere detaljeret.
Et år med udfordringer
Samlet set er der tale om et årsregnskab med udfordringer og årets resultat viser et underskud på det skattefinansierede område på 78 millioner kroner.
Modtagelsen af ukrainske flygtninge, COVID 19, inflation med især stigende energipriser og merforbrug på social- familie- og omsorgsområdet er med til at sætte økonomien under pres. Samtidig stiger befolkningstallet, og derfor vil der fortsat være stort fokus på områder med økonomisk ubalance og på kapaciteten i servicetilbuddene.
https://www.randers.dk/nyheder/se-hvad-skattekronerne-er-brugt-til-i-2022/