Samler ind til pressede familier i Randers

Profilbillede
dato

Selvom julen for mange forbindes med en hyggelig tid, er det ikke alle som føler hyggen lige så meget og slet ikke hvis pengene er små. For Marianne Løkke Espersen i Randers kender hun kun alt for godt, at sidde med den følelse - for hun har nemlig selv været der. 

I mange år oplevede hun som kontanthjælpsmodtager nemlig også alle de udfordringer der fulgte med julen, når der skulle findes plads i budgettet til en børneflok på fem. Heldigvis er dette ikke længere gældende og hun oplever derfor nu både mere ro og overskud - overskud hun vil bruge på, at hjælpe andre udsatte familier i julen. 

Dette betyder også, at hele 82 familier i år har kunne få glæde af i alt 156 julegaver fra Marianne. Gaverne der består af flere forskellige ting, er blevet doneret af både private såvel som virksomheder. 

Det kan umiddelbart lyde som et rigtig hyggeligt projekt, at gå og samle donationer ind, men spørger man Marianne har dette ikke altid været tilfældet. Ifølge hende har der nemlig været nogle, der har haft afleveret genstande der har været gået i stykker og dermed været ubrugelige. Derudover har hun også oplevet, at have haft en aftale om at mødes med nogle personer der bare aldrig havde intentionen om, at dukke op. 

Hjertevarme 

For Marianne skaber uddelingen af julegaverne da også en helt særlig glæde og hjertevarme, når hun ser hvor står betydning det har for hver familie. Projektet med at indsamle diverse donationer, håber Marianne da også på, at kunne udbrede til også fremadrettet at gælde for ældre og ensomme. 

Skulle dette ende med, at blive en realitet har Marianne da også gjort sig nogle planer om, at gaverne blot skulle gå under navnet ‘Løkkeposen’ og at dette skulle foregå gennem en forening der ville blive stiftet. 

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook