Renoveret 1-plans villa tæt på alle hverdagens fornødenheder

Foto: Rensdyrvej 10, 8960 Randers SØ .
dato

Adresse: Rensdyrvej 10, 8960 Randers SØ
Pris: 1.850.000

Se boligen her

På en rigtig god beliggenhed i Dyrekvarteret i Kristrup finder du denne flot renoverede 1-plans villa. Hvis du bosætter dig her, vil du nyde godt af kort afstand til indkøb, skole og sportsfaciliteter, og samtidig bosætter du dig i et kvarter, hvor der er masser af børnefamilier.

Boligen er opført i 1966 i en rigtig god kvalitet, og murværket står knivskarpt, hvilket også fremgår af tilstandsrapporten. Taget er skiftet til praktisk Decra-tag omkring 1999, og alle vinduer og døre er skiftet i 2019 til træ/alu. Så der er ikke meget vedligeholdelse.


Man bydes velkommen i vindfang, hvorfra der er adgang til gæstetoilettet samt et værelse. Herefter fordelingsgang med adgang til soveværelset med walk-in, yderligere 2 værelser og et badeværelse, som er renoveret i 2009 og shinet op med nyt inventar i 2023.

Fra gangen er der adgang til stort alrum og stue i ét, som er i åben forbindelse med HTH-køkken fra 2009, som ligeledes er shinet op i 2021. Stuen er i vinkel og giver rigtig gode muligheder for en opholdsafdeling samt spiseafdeling.

Fra stuen er der udgang til en skøn udestue i hele husets bredde. Her er der virkelig mulighed for at nyde det tidlige forår og efteråret.


Om sommeren trækker man lige en takt længere ud på træterrassen fra 2014 og den hyggelige og lukkede have. Her indbyder det bestemt til leg og hygge, og man nyder godt af solen det meste af dagen.

Sælger har i 2015 opført et skur på omkring 12 m² i haven, og der er også en stor garage med redskabsrum integreret.

Er du på jagt efter et indflytningsklart hus, og vil du gerne bo attraktivt i forhold til hverdagens fornødenheder, så tag et kig på Rensdyrvej 10.

Boligens areal: 129m2
Værelser: 4
Grundareal: 808m2
Ejerudgift i måneden: 1.981

Bestil en gratis salgsvurdering


Kilde: Nybolig Bjørn & Ankersen

Seneste på facebook