Randers Teater indledte i dag en omfattende turné, der strækker sig til den 30. oktober. Med på rejsen er skuespiller Lisbeth Knopper og musiker Jacob Venndt, der bringer den musikalske matiné "Giro 413" til en række plejecentre.
Forestillingen vækker minder om en tid, hvor radioen samlede familien omkring velkendte melodier og historier fra Giro 413. Deres optræden skaber genkendelse og fællesskab, og inviterer måske også publikum til at synge med.
Turnéen, støttet af ELRO Fonden, sikrer at beboere, der ikke selv kan besøge teatret, får mulighed for en kulturel oplevelse. Samtidig har Giro 413 udsolgte forestillinger på Randers Teater den 18. og 22. oktober.
Kilde: Randers Teater