Randers Teater har i eftermiddag rundet deres populære opsætning af "Juleevangeliet – the musical" af med den sidste forestilling.
Med imponerende 38 forestillinger og over 6.000 besøgende, har teatret haft en forrygende sæson. Publikum har kvitteret med klapsalver og grin, og måske går nogle stadig og nynner tonerne fra musicalen.
Teatret takker alle deltagere og ønsker en glædelig jul og et godt nytår.