Randers Realskole tilbyder forebyggende synsscreening

dato

Randers Realskole har igangsat et initiativ for at fremme børns trivsel og indlæring ved at tilbyde forebyggende synsscreening til de yngste og nyankomne elever. Tiltaget skal hjælpe med at identificere eventuelle udfordringer tidligt, som kan påvirke elevernes trivsel og læring.

Formålet med initiativet er at sikre, at børnenes øjne er fit for fight, når de dagligt udsættes for belastninger både i klasselokalet og i frikvarteret. Skolen samarbejder med fagfolk fra Nyt Syn Randers, hvis screeningsresultaterne kræver yderligere opmærksomhed.