Randers Naturcenter er i magisk julehumør

Foto: Randers Kommune.
dato

Randers Naturcenter inviterer til Det Grønne Juleværksted, en fast tradition i Randers, hvor naturelskere og juleentusiaster kan udfolde deres kreativitet.

Lørdag den 18. november kl. 10-14, vil naturcenteret være fyldt med naturmaterialer, så både børn og voksne kan lave julepynt som adventskranse, dekorationer og endda trænisser.

Arrangementet er børnevenligt og foregår udendørs ved Gudenåen. Besøgende opfordres til at medbringe udetøj og eventuelt egne lys til dekorationer, men der vil også være mulighed for at rulle egne lys af bivoks.

For dem der ønsker en pause, er der mulighed for at varme sig ved æbleskivebålet eller besøge naturcenterets julecafé, hvor der serveres kaffe og naturcenterets berømte julekringle.

Naturcenterleder Helle-Marie Taastrøm udtaler, "Vi ved at mange familier starter julen op ved vores udendørs julearrangement. Her er bare den dejligste stemning af juleforventninger og glæde over at kunne være ude sammen med familien."

Det Grønne Juleværksted er en del af Julebyen Randers' mange julearrangementer. For mere information, besøg www.julebyenranders.dk.


https://www.randers.dk/nyheder/randers-naturcenter-er-i-magisk-julehumoer/
Kilde: Randers Kommune

Seneste på facebook