Randers Kommunes børn og unge kan se frem til fritidspasordning

Profilbillede
dato

Socialstyrelsen har bevilliget Randers Kommune et tilskud på 1.360.440 kr. til en ny ordning med fritidsplads. Det betyder, at de næste to år vil kommunen arbejde intensivt med at endnu flere børn og unge inkluderet i fritidslivet.

Randers har sammen med 13 andre kommuner fået tilskud til fritidspasordningen, så kommunens børn og unge alle har mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter. Tidligere erfaringer viser at fritidspas er vejen frem til at få flere udsatte børn og unge til at deltage i organiseret forenings- og fritidsliv. Et aktivt fritidsliv kan give børn og unge positive oplevelser og nye sociale relationer og være med til at nedbryde den negative sociale arv som mange udsatte børn og unge er en del af.

Fritidspasordningen skal være med til at øge kendskabet til de mange fordele ved at deltage i et aktivt foreningsliv, samt hjælpe de børn og unge hvor familien ikke har råd til at betale for kontingentet eller til udstyr.

Der er med tilskuddet fra Socialstyrelsen oprettet projektet ”Fritid For Alle” sammen med en lang række stærke samarbejdspartnere som Broen Randers, Børnenes kontor, Red Barnet og Randers FC Fonden. De skal være med til at udbrede kendskabet til fritidspasordningen. Der vil samtidig blive koordineret en prioriteret indsats på udvalgte skoler, frivillige foreninger og SSP-konsulenter. Formålet er at forankre ordningen i lokalmiljøet og styrke et omfattende netværk, der kan hjælpe børnene.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook