Randers HK samlede lørdag klubbens U17 og U19 hold til en festlig sæsonafslutning på Café Jens Otto. Her blev der set tilbage på en sæson præget af store sportslige præstationer og en rekordstor andel af lokale spillere på holdene.
Elitechef Christian Lynnerup takkede både spillere, trænere og ledere for deres store indsats, som har styrket klubbens ungdomsafdeling.
Der blev fejret med kåringer af sæsonens bedste spillere, hvor Louise Jensen blev "Årets fighter" og Caroline Sand "Årets MVP" på U19 holdet. Blandt U17 spillerne blev Andrea Kiel Kjeldsen udnævnt til "Årets U17", Marie Jørgensen til "Årets gennembrud", og Penilla Pabst blev hædret for "Årets udvikling". Sofie Krøis fik æren som årets ungdomsspiller i Randers HK.
Et stort tillykke til alle involverede og tak for en fremragende sæson.