Mandag aften vil Randers FC i samarbejde med kampsponsoren Highway 51 Randers forvandle Cepheus Park til et autentisk Wild West-show. Deltagerne kan se frem til en sjov pausekonkurrence, hvor der er en julefrokost for 10 personer til en værdi af 7.490 kr. i præmie.
For at deltage skal man besøge Thor Fanzonen inden kampstart og vise sine evner på rodeotyren. De tre bedste tider får chancen for at dyste mod hinanden i pausen, når de tester deres cowboy-skills foran hele stadion. Randers FC har allerede haft besøg af både spillere og ansatte, der har afprøvet den udfordrende tyr.
Rodeotyren, som kan lejes hos Fest og Hop, er klar til at bringe lidt ekstra spænding til fodboldaftenen.