Randers Cimbria har valgt at dedikere pladserne i torsdagens Bilka Super Shot konkurrence til veteraner. Det sker som en del af Cimbria for Veteraner, en hyldest til de, der har tjent Danmark i udlandet, og deres familier.
Konkurrencen vil finde sted den 23. marts før kampen mod Horsens. Deltagerne skal i løbet af 30 sekunder ramme fire skud af stigende sværhedsgrad for at have chance for en gevinst på 5000 kr. Randers Cimbria opfordrer lokale til at møde op og støtte op om arrangementet og de deltagende veteraner.