Populær interiørbutik i Randers lukker

Profilbillede
dato

Det er ikke økonomi, men sygdom, der er årsag til lukningen af den populære interiørbutik Miomio i Burschesgade i Randers – butikken lukkede med omgående virkning.
Randers nåede end ikke have fornøjelsen af interiørbutikken Miomio i et år før end, at den måtte dreje nøglen op. Det hele skete pludseligt og til stor ærgrelse for kompagnon og medejer Maja Wistisen, der står bag den oprindelige idé, webshop og Miomio i Viborg.

Da butikken åbnede i Randers, var det med store planer. Der var stor succes med butikken, og det er på ingen måde grundet manglende omsætning, at butikken nu er lukket ned.

Lukket med omgående virkning
Den afdeling af Miomio, der blev åbnet i Randers havde én medarbejder som omdrejningspunkt. Da sygdom så kom på banen, så gav det ligesom ikke mening at køre butikken videre. 

Selv er Maja Wistisen bag disken i butikken i Viborg. Der drives også webbutik, der tager en del tid i det daglige – derfor var der på ingen måde mulighed for, at hun også ville kunne drive butikken videre i Randers.

Det var til stor ærgrelse, at Maja Wistisen måtte lukke Miomio i Randers – men uden et engageret personale var der ikke andet for end at lukke butikken med omgående virkning.

Kilde: Randers Amtsavis

Seneste på facebook